Go to Kennel Tolling Cheekeye start page

Historie
Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren








Historie
Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren, ofte bare kaldet Tolleren, stammer som navnet siger fra Nova Scotia halvøen i Canada. Tollerens historie går langt tilbage i tiden. Præcis hvornår det hele startede ved man ikke. Der fortælles flere historier om, hvordan racen opstod. Den mest udbredte er, at en Mr. Allen omkring år 1870 krydsede en leverfarvet flatcoated retriever med en labradorlignende hund. Dette afkom blev senere krydset med Spaniel. Racer som Chesapeake Bay retriever, Collie og de hollandske koikerhundje menes også at være blandet i racen. Racen eksisterede i ca. 75 år som ren race på Nova Scotia, før den blev udbredt til resten af Canada. I alle disse år gik racen under navnet Little River Duck Dog, efter Little River distriktet i Yarmouth County, hvor racen opstod. I 1945 blev racen anerkendt af den Canadiske Kennel Klub, nu under navnet Nova Scotia Duck Tolling Retriever. Herefter begyndte så udbredelsen til resten af verden. I 1980 blev racen anerkendt af FCI (Det internationale hundeforbund). Registreringsfortegnelser fra Canada viser, at der fra 1945 til 1985 i hele Canada blev registreret 1700 Tolleren. Hvor mange der er af racen på verdensplan i dag, vides ikke bestemt. Et gæt vil måske ligge på 6-7.000 Tollere. På et tidspunkt omkring 1960 var racen ved at uddø. Et par udholdende canadiske opdrættere formåede dog heldigvis ud fra de resterende ca. 10 Tollere at "holde liv i racen". Fra disse ca. 10 Tollere stammer alle de Tollere, der er i dag.
Til toppen



Formål
Tolleren blev fremavlet i forsøg på, at få en hund med de samme egenskaber, som man havde iagttaget hos MicMac indianernes hunde og hos rævene, nemlig egenskaben til at lokke nysgerrige ænder og gæs på skudhold. På andejagten sidder jægerne i skjul og får hunden til at lege ved vandkanten ved at smide pinde og lignede til hunden. Tolleren elsker at lege med en pind, smider den lidt op i luften, griber den osv. Dette kan den fortsætte med i timevis, blot jægeren opmuntrer den lidt indimellem. Mens den leger vifter den tykke hale glad fra side til side. Ænder er af natur meget nysgerrige og svømmer nærmere for at se, hvad det er, der løber på stranden. Når ænderne er tæt nok på, kalder jægeren hunden til sig, ænderne lettes og efter skuddet sendes Tolleren ud for at hente det døde eller sårede vildt. I Canada kan det meget vel være i isfyldt vand, derfor er Tollerens tykke vandafvisende pels meget vigtigt for den.
( to toll = at lokke; to retrieve = at apportere ).
Til toppen



Tolleren i dag
I dag bliver Tolleren sjældent brugt til jagt på denne måde. Det er de færreste steder, det er muligt at drive denne form for jagt. Mere almindeligt er det, at Tolleren bliver brugt som "almindelig" jagthund, dvs. den bliver hovedsageligt brugt efter skuddet, til apportering. De jægere som har Tollere beretter om dejlige jagt "kammerater" og pålidelige apportører. Desuden har hele familien en glad og livlig familiehund, meget hengiven over for alle i familien, rolig når den er inde, livlig og arbejdsivrig når man kommer ud med den. Tolleren elsker at arbejde. Arbejdsglæden behøver dog ikke at blive tilfredsstillet ved at bruge Tolleren til jagt. Der er mange andre former for hundesport, som kan tilfredsstille Tollerens behov, f.eks. Agility eller Flyball. Almindelig lydighedstræning, gerne med spor og rondering er også velegnede ting. Tolleren har en god næse og kan fint bruges f.eks. som Schweisshund. Tolleren er bedre egnet til den aktive familie end til familien, hvor TV og sofa er centrum. Tolleren elsker at arbejde, og den fortjener at få lov til det.


-Se desuden under Links for yderligere toller historie.
Til toppen