TÅRNURET


ASTROMEKANIKER JENS OLSEN

Jens Olsen blev født i Ribe den 27. juli 1872 i et lille hjem med en stor familie.
Hans fader var væveren Niels Olsen, der var født på Fyn - og moderen Mette Marie, født Krøldrup. Hjemmet var fattigt, men muntert, og jævnaldrende til Jens Olsen fortæller, at de meget gerne tilbragte aftenerne i det Olsenske hjem, hvor der altid foregik noget. Man læste højt - medens forskelligt arbejde blev udført, og aftenen sluttede med sang og spil.
En aften læste Jens Olsens søster højt af Carsten Hauch´s "En polsk Familie" - og heri blev beskrevet et gammelt ur, der stod i en af slottets sale, et ur med en ørn, der spredte vingerne, når uret slog. Uret var gået i stå - og ingen kunne gøre det i stand.
Dette kunne Jens ikke forstå - for når det havde varet muligt at fremstille dette ur, måtte det også kunne repareres - og Jens fastslog, at når han blev stor, ville han være urmager og ordne dette ur.
Jens kom i Ribe Borgerskole, men medens han kun var jævn i andre fag, viste han ganske udprægede evner i matematik, fysik og regning. Han ville jo stadig være urmager, men faderen satte ham i lære hos en kleinsmed, hvor han blev en god mekaniker. Samtidig læste han alt, hvad han kunne få fat i om mekanik og ure og efterhånden også astronomi.

Øverste skive: Sand soltid, lokaltid, tidsækvation.
Venstre skive: Klokkeslet overalt på jorden.
Højre skive: Solopgang og solnedgang.
Nederst: Gregoriansk kalender.

Jens Olsen blev svend og arbejdede en tid som mekaniker - bl. a. i Aalborg, men i 1897 gik han "på valsen" som håndværkssvend og søgte nu mere og mere ind, hvor der var lejlighed til at arbejde med ure. Han betingede sig dog altid, at han kun ville arbejde de 5 dage i ugen. De to dage og om aftenerne læste han nu astronomi og søgte oplysning om alt, hvad der angik ure.
Undervejs standsede han i Strasbourg, og i hele 11 dage studerede han her i katedralen det berømte tredje Strasbourgerur, bygget af Baptiste Schwilgue i 1842.
Han fortæller herfra , at de tider, uret var tilgængeligt for besøg, ikke mere var ham nok. Han gemte sig derfor i en krog for senere i ro at kunne studere enkelthederne time efter time. Hans mål var langtfra at ville kopiere dette ur - men i langt højere grad at få fastslået, at det skulle være helt anderledes.
I urlandet Schweiz gik han helt og holdent over til urmageriet - men stadig kun de 5 dage i ugen! - På universitetet og i bibliotekerne var han stamgæst. Af og til slog han sig dog løs og levede navernes glade liv med i naverhulerne, men så var han til gengæld også den gladeste af de glade og nød livet i fulde drag - med den gode samvittighed, som kun arbejdet kan give.
Halvandet år arbejdede Jens Olsen i Paris - bl. a. under verdensudstillingen i 1900, og han afsluttede sin 5-årige udenlandsrejse med nogle måneder i London.

Øverste skive: Hovedværk.
Midterste: Stjernetid.
Nederst: Hovedkalender.

Disse 5 år i udlandet havde gjort Jens Olsen til en moden mand, og man kan godt sige, at han i disse år også havde skiftet fag. Nu var han urmager, og som sådan begyndte han selvstændig virksomhed kort efter hjemkomsten. Samtidig virkede han i fire år som overværkmester hos Cornelius Knudsen.
Da Jens Olsen blev gift i 1905 med Anna Sofie Krøldrup, ejede hans kone et lille hus i Hallinsgade 8, og her indrettede han nu sit værksted. Hans dygtighed gjorde ham snart kendt som finmekaniker, urmager og astronom. - Han kaldte sig astromekaniker, og selv videnskabelige institutioner betroede ham de vanskeligste, forskelligartede opgaver. - Det blev dog kun til dagen og vejen. Forretningsmand var Jens Olsen ikke - og blev det aldrig.
Men under kampen for det daglige brød glemte Jens Olsen ikke sit store mål - det astronomiske kunstur. - Udkast og beregninger hobede sig op, og detailler blev fremstillet og afprøvet.
Da Jens Olsen var ca. 50 år gl., havde han fuldført sine beregninger af de mange funktioner, hans ur skulle klare, og han forelagde nu sine planer for astronomen, professor Elis Strömgren, som godkendte disse.

Øverste skive: Stjernehimmel.
Venstre skive: Geocentrisk omløb (sol- og månebevægelser).
Højre skive: Heliocentrisk omløb (planetværk).
Nederst: Juliansk periode.

Nu skulle man jo synes, at banen var klar til selve arbejdets udførelse - men der manglede en vigtig ting - de fornødne midler - og der skulle gå næsten 20 år, før disse blev fremskaffet.
Jens Olsen var ca. 70 år gl., da det egentlige arbejde blev påbegyndt.
"Verdensuret" er ikke et navn, Jens Olsen selv har givet sit værk. - Dertil var han for beskeden. Navnet er skabt af pressen - ude og hjemme - der har fundet uret værdigt til denne betegnelse. Jeg vil tro, at de sidste år - under den egentlige fremstilling af uret - måske var de lykkeligste i Jens Olsens liv. Sammen med sine medarbejdere gik han nu fuldt og helt op i arbejdet og glædede sig ved at se værket skabes under hans hænder. Det vanskeligste for ham var vistnok at forstå, at der var noget, der hed fyraften.
Han var også lykkelig over at vide, at hans ur var sikret en god plads på Københavns rådhus. Men i efteråret 1945 måtte Jens Olsen underkaste sig en operation.
Denne syntes at være forløbet godt, og bedringen skred rask fremad - men den 17. november 1945 døde han pludselig af en blodprop - kort efter at han til flere af sine venner havde udtalt sin glæde over, at han nu skulle op og tage fat igen. Jens Olsen blev bisat fra Grundtvigskirken under meget stor deltagelse.
Han hviler nu på Bispebjerg kirkegård.

Jens Olsen var nordisk blond - af middelhøjde og kraftigt bygget. Man måtte lægge mærke til hans ro og sindsligevægt. Han talte som regel langsomt og var utrættelig, når han fortalte og forklarede om det, der fyldte hans sind. Han vidste både, hvad han ville, og hvad han duede til, men hans beskedenhed hindrede ham i at trænge sig frem og gøre sig gældende. Nøgtern og spartansk var han i sin daglige levemåde - men munter og overgiven kunne han være mellem kammerater i festligt lag. Urmagerlauget og Berejste Håndværkere kan berette om hans historier, når han helt slog sig løs.
Godhed og venlighed var ham medfødt, og kunne han hjælpe nogen med sin viden og erfaring, var han altid rede uden tanke for egen fordel.
Ved en festlig lejlighed i hans sidste år samlede Berejste Håndværkere ca. 4.000 kr. og overrakte ham disse som en hyldestgave. Jens Olsen takkede varmt - men lod derefter straks beløbet gå videre til urkomiteens kasse - suppleret med et par hundrede kroner, han havde fået ind ved at sælge en gammel maskine, der ikke mere var brug for.
En ven har fortalt, at han ved et besøg hos Jens Olsen mødte en mand, der gik ud. Han spurgte - og Jens Olsen svarede: "Det var bare en mand, der tænkte på en opfindelse." - "Hvad gjorde du ved ham?" - "Jeg lavede opfindelsen for ham!" - "Hvad fik du for det?" Jens Olsen så forbløffet ud - "Skulle jeg ha` noget for det?" -

Hans medarbejdere - de bedste mekanikere, der var at finde - med Otto Mortensen i spidsen - siger, at de ofte under arbejdet mødte problemer, der gav dem hovedbrud. Når de så spurgte Jens Olsen, hvorledes man her omsatte astronomi i mekanik - løste han hurtigt opgaven - ofte på en ganske simpel måde, der forbavsede dem.
Jens Olsen var børneven. Til en jul havde han pyntet et fint juletræ og ladet nabolaget vide, at børnene var velkomne. Stuerne i Hallinsgade var imidlertid ikke så store som hjertelaget, og da børnene var mødt, stod de noget nær som sild i tønde, og for rundgangen om træet var der ingen mulighed. Hvad gjorde så Jens Olsen? - I løbet af minutter fik han puttet et urværk ind under juletræsfoden - og under børnenes jubel blev det nu juletræet, der gik rundgang i stedet for børnene! Jens Olsen holdt meget af at spille l`hombre - men når han endelig gav sig tid til dette, ærgrede det ham, at en tredjedel af tiden gik tabt ved kortblandingen.
Dette ordnede han ved at lave en lille automat, der omhyggeligt blandede kortene, så snart de blev lagt i den - og ved at bruge 2 spil kort var der således altid nyblandede kort til rådighed.

Betegnende for Jens Olsens gode, kærlige sind var hans forhold til hans hjertesvage og nedbrudte hustru. Når dagens gerning var endt, satte han sig ved hendes seng - talte med hende og læste for hende - og det blev han ved med til det sidste.
Sin ligevægt og sit lyssyn bevarede han til trods for den modgang, livet ikke sparede ham for. Hustruens lange sygdom og død bar han med stille fatning, og det samme gjorde han, da hans eneste barn - hans voksne søn, Martin - under folkestrejken i 1944 måtte lade sit liv for en forvildet tysk kugle.
Jens Olsen var i besiddelse af den styrke og udholdenhed, der var nødvendig for at løse hans livs opgave. Han døde med bevidstheden om, at fuldførelsen af hans store mål var sikret - og derfor døde han lykkelig.
Danmark vil til sene tider tælle Jens Olsen blandt sine store sønner.
Hans livsværk vil sikre ham verdensry.


Holger Johannessen.

Litteratur henvisning:


Med hænder som en smed og hoved som en lærd!

Finn Morbech
1991

Forlaget
Sct. Eligius
Smedevænget 3
Girslev
4270 Høng



Danske standure og danske urmagere

Finn Morbech
1999

Forlaget
Sct. Eligius
Smedevænget 3
Girslev
4270 Høng



OTTO MORTENSEN
JENS OLSENS UR
TEKNOLOGISK INSTITUTS FORLAG
KØBENHAVN 1957



JENS OLSENS
VERDENSUR
KØBENHAVNS RÅDHUS



THE COLLECTOR´S DICTIONARY OF
CLOCKS
BY
H. ALAN LLOYD
SOUTH BRUNSWICK
NEW YORK: A. S. BARNES AND CO.



The World's Great
CLOCKS & WATCHES
Cedric Jagger
Hamlyn
London, New York, Sydney, Toronto



THE HISTORY OF
CLOCKS
AND WATCHES
Eric Bruton
CRESCENT BOOKS, New York
Olsens astronomiske ur


I godt et år har det nationale klenodie været hos urmager.
Pc'ere i hele verden frygtes at gå i baglås ved skiftet fra 1999 til år 2000. Men det gælder ikke kalenderværket i Jens Olsens astronomiske ur. Det er mekanisk, og viser blandt andet måneder, ugedage, navne og datoer og samtlige månefaser for de næste 2500 år. Mekanik har imidlertid en svaghed - det kræver vedligeholdelse, og efter 40 år på Københavns Rådhus blev pendulet på Olsens ur stoppet i sommeren 1995. Alle 12 værker - i alt 15.448 dele - har været adskilt, renset og restaureret hos urmager og konservator Søren Andersen, Virket på Nordfalster.


Det var en svensk turist og amatørastronom, der i 1992 gjorde opmærksom på, at himmelværket var fire timer foran. Urmager Søren Andersen konstaterede, at manden havde ret, og at uret trængte til en hovedreparation. Et par år efter sponserer Velux Fonden de nødvendige 6,5 mio. kr., og en systematisk nedtagning kunne gå igang.


"Alle lejer, aksler og differentialer var nærmest fastlåst. Valg af forkert olie har opløst kobberet, og har sammen med sollysets påvirkning været skyld i, at olien stivnede hurtigere, end man havde regnet med. Alt har været adskilt, og hvert enkelt komponent har fået graveret et nummer, og er blevet registreret i en database. Dermed har vi lavet en manual til vores efterkommere," siger Søren Andersen. Han kender uret som sin egen bukselomme, og er især fascineret af det komplicerede kalenderværk, som har voldt mange problemer.






Hovedkalenderen består af fem skiver, der nytårsnat udregner og indstiller alle dagnavne på de rigtige datoer og samtlige månefaser i det førstkommende år. Hertil kommer blandt andet årets tal, nummer i solcirklen, årets søndagsbogstav, fastelavn, Skærtorsdag, Langfredag, påske, St. Bededag, Kristi Himmelfartsdag og pinsen. Beregning af skudår er en selvfølge de næste 2500 år. "Det helt store clou ved restaureringen, er at alle faste bronzelejer er udskiftet med rustfrie stålkuglelejer. Det giver mindre friktion, og det var ikke mindst afgørende i kalenderværket. Det er kun i bevægelse en gang om året. Seks minutter bruger det på at beregne kalenderen for det nye år," siger Søren Andersen. Uret har også verdens mest langsomme gearing. Stjerneskiveværket, der viser himmelpolens vandring, når bare op på en omdrejning i løbet af 25.753 år. En grads bevægelse svarer til en hel menneskealder. Tandhjulets tænder var smuldret bort, da uret blev sendt til reparation. Jens Olsens Verdensur hører blandt verdens tre bedste og mest præcise. Det betegnes som et sandt mesterværk, og urmagerne på Falster har svært ved at forstå, hvordan Jens Olsen kunne udtænke de tolv komplicerede værker. Det skønnes, at ville tage seks mand tolv år at lave et sådant ur i dag - pris: 100 mio. kr.
Jens Olsens geniale ur vil bestå i mange år, og det bliver en fryd for øjet.
Alle metalskiver er belagt med rhodium. Det giver slibningerne den rette glans, og sikrer mod anløbninger. Hele bagsiden har fået ny guldbelægning. I alt er der brugt fire kilo af det ædle metal.


Genindvielsen af Jens Olsens astronomiske ur, som han formentlig selv ville have kaldt det, har været udsat nogle gange. Nu forestår en prøvegang og indstilling af de komplicerede værker, og her er almanakken et vigtigt redskab. Hele processen vil kunne klares i løbet af en uge skønner urmager Søren Andersen, der synes, at 15. december klokken 15.00 ville være perfekt til afprøvningen. På denne dato satte Kong Frederik den Niende og Jens Olsens barnebarn i 1955 pendulet i gang.

Venstre sidefag er forsynet med 4 skiver, hvoraf den ene er delt i 3 underafdelinger. Her vises på øverste skive lokaltid, sand soltid og tidsækvationen. Klokkeslettet overalt på jorden vises på skiven til venstre. På skiven til højre vises klokkeslet for solens op- og nedgang, både efter middeltid og sand soltid. Nederst i gruppen er skiven for den gregorianske kalender; her vises dato, ugedagens navn, månedens navn samt årstallet.

Midterfaget. Hovedværket har 2 skiver. På den øverste og den største vises middeltid (mellemeuropæisk tid, det daglige klokkeslet) i timer, minutter og sekunder på en 12 timers delt skive. Under den store skive findes en mindre, hvorpå der aflæses stjernetid i timer, minutter og sekunder på en 24 timer delt skive.

Højre sidefag viser rent astronomiske bevægelser på 4 skiver. Øverste skive viser stjernehimlens udseende og himmelpolens vandring. Skiven til venstre viser det geocentriske omløb. Skiven til højre viser det heliocentriske omløb. Nederste skive i gruppen viser dagetallet og årstallet i den julianske periode.

Åbningstider m.v.

Jens Olsens Verdensur

Københavns Rådhus,
1599 København V
Tlf: 33 66 25 82
Fax: 33 15 16 99