2. Idé og indhold

Det første man gør før man går igang med en hjemmeside, er at lave den færdig i hovedet først, altså gøre det klart for sig selv hvordan det skal vises frem og hvad formålet er:
1. Tema
2. Indhold
3. Struktur
4. Design







1. Tema
Når man surfer rundt på nettet, møder man efterhånden de mest sære sider, med et indhold man af og til kan undre sig over. Det er netop en af fordelene ved nettet, alt er tilladt, så det er op til dig hvad temaet for netop din side skal være. Det kan f.eks. være en side om din ferie på Mallorca eller din samling af sjældne græstyper fra Mozambique, eller noget helt tredje. Men det er ihvertfald en god ide at få styr på temaet før du går i gang.



2. Indhold
Nu har du fundet ud af et overordnet tema, så er det nok en god ide at finde ud af hvad hvordan du bedst beskriver dit tema, og hvilke hjælpemidler, f.eks. billeder ol., du skal bruge. De fleste har adgang til en scanner i dag, så du kan sagtens få dine billeder fra ferien på, hvordan du gør det er beskrevet senere. Det er også en god ide at ha' styr på teksten inden du begynder, da det gør det lettere at lave det overskueligt og let tilgængeligt for læseren og for dig.



3. Struktur
Man kan vælge at gribe strukturen an på flere måder, du kan opbygge siderne som en bog (side for side), eller gøre det muligt at springe direkte mellem forskellige sider. Det afhænger sådan set af dig, hvordan du vil gribe det an, for man kan ikke sige det ene er bedre end det andet. Men hvis du vil være sikker på at læseren læser alle sider, så skal du overveje at opbygge det som den bog, altså hvor man bliver nødt til at se én side, for at kunne se den næste osv.



4. Design
Designet er meget vigtigt, for ikke at sige det vigtigste, fordi noget af det som kan fænge en som tilfældig endte på din side, er netop designet. Har du f.eks. noget fed grafik, eller er der et eller andet spændende ved den måde teksten er sat op på. Det er også en god ide lige at få styr på hvilke farver der passer.


Det skulle være det, hvis du har overvejet det ovenstående, skulle du være klar til at fortsætte til punkt 3. ude til højre: Skriveredskaber.