|
Kennel Tolling Cheekeye
Nova Scotia Duck Tolling Retrievere. Ejer : Else Kaagaard Medlem af Dansk Kennelklub (DKK) og Tollerklubben i Danmark Cheekeye-siderne blev etableret på internettet 30. januar 1999 (Der vil snart komme flere billeder)
Vores tollere
"Asta", Tolling Cheekeye Angel, opdrættet af Else Kaagaard (Se stamtavler) Avi er vores Nova Scotia Duck Tolling Retriever, født 21. okt. 1995. Hendes far "Boomer" Flying Tollers fra Kennel Shaggy Toller's i Kibæk, er importeret fra Norge og moderen "Lucky" Tollbreton Dania fra Kennel -- (Aksel Mikkelsen) er importeret fra Canada. Avi har fået sit første kuld velskabte hvalpe, 3 hanner og 3 tæver, d. 27. oktober 1998 med "Nicki" Tueholt Red Ursa Major fra Kennel Daffwinge Fyn. Nicki's far er svensk og moderen fra Kennel Tueholt (Nete Wunch) I Skovlunde. Vi har beholdt tæven Asta og indtil nu har det været en meget positiv oplevelse at have 2 tollere. De nybagte hundeforældre og alle bedsteforældrene til hvalpene er præmierede på udstillinger og gennem dyrlæge-, røntgen- og øjenlægeundersøgelser fundet fri for arvelige sygdomme, hvor der omkring Tolleren især skal rettes opmærksomhed mod hoftelidelser og PRA (øjenlidelse). - De er således blevet avlsgodkendte i Dansk Kennelklub (DKK). Vi har i valget af hanhund bevidst søgt at medvirke til en sund og bred genetisk vifte hos Avi's første hvalpe m.h.p. at minimere risici for indavls problemer samt for at styrke et evt. videre avlsarbejde via disse hvalpe. Det har ikke været ligegyldigt for os, hvem der tog over med Avi's hvalpe. Vi så gerne, at det var mennesker, der vil værdsætte Tollerens specielle egenskaber og som har forståelse for, at det ikke drejer sig om et væsen med menneskelige egenskaber, men en hund der skal trænes med (blid) forståelse for dens daglige behov for fysiske og intellektuelle stimuli. Vi synes det er lykkedes. De 5 hvalpe trives nu i Århus, Randers, Aalborg, Vang og Nuuk (Grønland).  Stamtavler Sally, som vi kalder Avi
Tolling Cheekeye Angel, som vi kalder Asta
Om det at beslutte sig for toller af Erik Kaagaard "Så skal der altså være nogle faste regler". Min sidste modstand var nedbrudt. Flere års pres og utallige argumenter for og imod hund i hjemmet var slut. Jeg er opvokset med gravhunde og Dobberman pinchere og kendte jo alt det arbejde, der følger med, gravning af utallige huller i haven til hundehømhømmer og den slags. "Når vi nu har plads og tid og så brændende ønsker en hund". Kun et iskoldt faderhjerte kan blive ved med at stå imod og mine indsigelser slap op overfor "Vi har vel demokrati og du er i mindretal", fremturede den ældste af drengene ( jeg skal vist have talt alvorligt med hans lærere om det der med indoktrinering !). O.k. beslutningen var dermed truffet. Hvilken hund skulle vi nu vælge. "Den skal have charme", sagde min kone Else og erkendte at hun forinden beslutningen, havde gjort et vist forarbejde, idet "Min kollegas engelske buldog venter hvalpe og vi kan købe en hvalp til kun 12.000 kr." Vi var alle 4 enige om, at vi her havde en charmerende hund og så var dette bestemt, næsten. Der var mindst 3 måneder til at vi ville kunne hente hvalpen, så der var god tid til at forske lidt i, hvad der nu kunne findes af læsestof om denne hund. Biblioteket havde mange informationer og som læsningen skred frem voksede betænkeligheden omkring beslutningen. Sectio caesarea (kejsersnit) var fødselsmåden p.g.a. det brede hoved. Luftsvejsoperationer p.g.a. risiko for kvælning grundet udseende-betingede misdannelser kunne forventes. "Charmen har for store omkostninger", blev vi enige om og drog atter på biblioteket. Nu med de kriterier, det skal være en "rigtig" hund - ikke for stor og ikke for lille, men hvilken ? Bøgerne (og dem har biblioteket mange af) om hunde, i godt en meters højde blev placeret på køkkenbordet og vi gik i gang. Først de danske, så de engelske og til sidst de tyske. Og så var vi bare forvirrede. Alle de mange hunderacer hvoraf vi kun kendte en brøkdel. Der indkaldtes til nyt husmøde. "Der er alt for mange hunde at vælge imellem", "Vi er nødt til at fastsætte nogle retningslinier, for hvad vi skal kigge efter". Der er mange hunde i vores familie. Min bror har en pragtfuld (næsten) Labrador retriever, meget velopdragen (tager kun maden fra spisebordet, når min bror vender ryggen til). Den er meget glad og har lige netop den højde, hvor den logrende hale rager utallige (fyldte) kaffekopper af sofabordet. Min søster bor på landet og har ligeledes en pragtfuld hund, Foxterrier. Typisk billede af min søster er hovedet ned og bagdelen i vejret, mens hun (som regel forgæves) søger at lokke hunden ud fra sin yndlingsplads under sofaen, hvor den nyder at gnaske nyfangede mus og andet småkravl i sig. En anden søster bruger utallige timer på at kalde "Kom hjem til mor" efter sin hanhund, der kun har en interesse, nemlig damehunde. Og min anden brors kryds mellem Collie, Schæfer og Golden retriever er ideel, hvis man da kan lide naturlige ryatæpper over hele huset, selv i sengene og på linoliumgulvet. Og så er der lige naboens gravhund, der heldigvis ikke bider lige så højt, som den gøer. Læsning i diverse bøger blev nu genoptaget. Der blev lagt mange bogmærker og i en af de tyske bøger faldt vi over Nova Scotia Duck Tolling Retriever. Havde aldrig set eller hørt om denne hund tidligere. Andre hunde som f.eks. F.eks. Engelsk Setter tiltalte os, men som vi læste om en hunderace og fandt frem, blev det efterhånden sådan, at vi hver gang sammenlignede med beskrivelsen af Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren. Ubevidst havde vi på en eller anden vis besluttet os for, at det lige netop skulle være denne hund og efter et par dage traf vi beslutningen. Trods den sparsomme litteratur om hunden, så de opstillede kriterier ud til at være opfyldte. Biblioteket kunne ikke hjælpe med yderligere oplysninger, så vi kontaktede Dansk Kennelklub, der sendte "Opdrættervejviseren". Men nej, ingen hvalpe. D.v.s. der var hvalpe og hvalpe på vej, men der var stor rift om disse. "I kan blive skrevet op, men må påregne ca. et års ventetid, før i kan få den en hvalp". Vi fik tilsendt en 4 siders canadisk artikel om hundens historie, temperament m.v. Nyt husmøde resulterede i beslutningen "Det synes at være hunden for os, så vi vil gerne vente et år". Og bestilte så og ventede og ventede. Venner, bekendte og kolleger blev fortalt om at vi skulle have hund, men når jeg blev spurgt om hvilken hund vi skulle have, tog det lang tid, før jeg fik lært det forfærdeligt lange navn, Nova Scotia Duck Tolling Retriever, men havde en lille seddel på mig, som jeg læste op. "Imponerende", kunne jeg se i folks ansigter. "Hvad betyder så det ?". Efterhånden som tiden gik, havde de dog lidt svært ved at fastholde interessen. "Får du dog ikke snart den hund ?". Ventetiden blev brugt til forberedelser i hjemmet. Husmøder og regelfastlæggelser, der skulle gælde for os alle, så som : "Det er ikke et menneske, men en hund, vi får", "Den må ikke være i sengene ", "Den må ikke lære at tigge", "Den skal lære at lystre" efterfulgt af en lang opremsning af hvad den skulle have lært. Så i efteråret 1995 blev vi ringet op. Der var født hvalpe på Djursland. Om vi ville se dem. Det var som en slags eksamen, rimeligt nok og vi oplevede at blive godkendt af hvalp og ejer. Avi sover nu fast hos Mads, den yngste af drengene. Den tigger ikke, men placerer sig strategisk i synsfeltet, når en af os indtager noget lækkert. Så mange godbidder, som f.eks. en lille skive ost, tabes næsten helt tilfældigt på gulvet og hunden er helt bevidst og tilgivende om vores "klodsetheder". Den træner mig meget og ofte. Finder og opfinder selv alle mulige slags dummyer, som den lægger i min hånd og så leger vi. Vi har fået en hund med charme. Avi smiler. Inden du anskaffer hund Når familien har bestemt sig for at anskaffe sig en hund, er det meget vigtigt, at man får den rigtige race, og at man ser sig for, inden man køber. Hvilken race det skal være, afhænger af hvilke formål man har med at anskaffe hunden. Det er vigtigt at se forældrene for at kunne danne sig et indtryk af, hvilken størrelse disse små søde hvalpe ender med at få. Det er en god idé at besøge flere opdrættere. Læg her mærke til hvordan hundene går, er der rent og ordentligt ? Læg ligeledes mærke til de voksne hundes (og ejerens) opførsel og temperament. Har opdrætteren ingen hvalpe for øjeblikket og har du bestemt dig for den pågældende race, så vent. Opdrætteren vil sikkert gerne skrive dig op til næste kuld. Vær sikker på, at forældrene er sunde og ikke har arvelige sygdomme. Er der hvalpe, skal de være sunde og raske at se på og komme dig frejdigt i møde. "Hvalpeprøven" kan være en god hjælp, inden du beslutter dig (-se hvalperåd). Børn og Tolleren Tolleren er meget glad for børn, og den giver børnenes kærlighed hundrede gange tilbage ved stor hengivenhed og trofasthed. Behandler børnene (og de voksne) Tolleren med kærlighed og respekt, har de en ven for livet. Tolleren elsker at ligge i sofaen, hvor resten af familien opholder sig. Den kan dog godt lære, at (hvis) det ikke er tilladt. Her skal man passe på, hundens bedende øjne kan være svære at ignorere. Har man een gang ladet hunden ligge i sofaen eller i sengen, vil det lynhurtig blive dens foretrukne plads. Tolleren elsker den nære kontakt med sine mennesker og følger dem overalt. Tolleren er ikke en eenmandshund. Den følger gerne alle i familien, blot den får opmærksomhed. Ved omplacering af voksne hunde ser man da også, at Tolleren meget hurtigt accepterer nye hjem og mennesker. Efter ganske kort tid er det, som om hunden har boet det nye sted altid. Træning Vi går til træning fra tolleren er ca. 3 måneder og begynder med hvalpemotivation og ellers træning med stigende sværhedsgrad. Det er hyggeligt at udveksle erfaringer med andre hundeejere og udover træningen styrkes hundenes socialiseringsevner igennem samværet med andre hunde. Tolleren elsker at arbejde og fortjener at få lov til det. For alle hunde gælder det, at de har godt af at møde andre hunde (socialisering og adfærdstræning). Uanset hvor meget man vil gøre ud af det og hvor store ambitioner man har, er der vigtigt at gå til een eller anden form for træning med Tolleren. For det første får man en lydig hund, for det andet er det dejlige timer for hund og fører, når de er af sted sammen. Ved at vise Tolleren kærlighed, tålmodighed, ærlighed og konsekvens kan I komme langt ved al slags træning. Alle mennesker lærer ikke lige hurtigt og det gør hunde heller ikke. I modsætning til nogle andre racer, opnår man INTET ved at være hård ved en Toller. Tværtimod risikeres at opnå det stik modsatte af, hvad man ønsker. Ved jagttræning skal specielt passes på med tvangsapportering. Man risikerer at få en hund, som fuldstændig nægter at apportere. AL INDLÆRING FOREGÅR VED LEG og ved gentagelser. Lige så let en Tollere er at gøre aktiv og interesseret i en ting, lige så hurtig kan den komme til at kede sig. Derfor er afveksling også meget vigtigt under indlæring. Agility giver Tolleren forskellige udfordringer, og de fleste synes det er sjovt. Bliver hunden træt af det, er det en god ide at holde en pause og så i en periode træne noget andet, f.eks. spor. Ved al træning gælder det: Er hunden træt af det, så find på noget nyt i en periode, hunden glemmer ikke det, den har lært, fordi der holdes en pause. Brug ikke straf, men anvend umiddelbar ros og belønning overfor Tolleren i alle indlæringssituationer. Andre dyr Tolleren går fint sammen med andre dyr, det kan både være marsvin, kaniner og katte. Tolleren er rar og omgængelig og går også fint sammen med andre hunderacer. Størrelse m.m. Tolleren er af middel størrelse, en stærk, kompakt, afbalanceret, muskuløs hund, med medium til kraftig knoglebygning. Tolleren skal være så stærk, at den er i stand til at apportere en stor gås uden besvær! Den skal vise høj grad af smidighed, være kvik og beslutsom. Mange Tollere har et lidt bedrøvet udseende, indtil de skal igang med at arbejde, så skifter udtrykket til intens koncentration og begejstring. Under arbejdet er Tolleren hurtig og adræt, med hovedet båret næsten i linie med ryggen og den buskede hale i konstant bevægelse. Halen skal være over ryglinie, men må IKKE røre ryggen. Størrelsen er ideel, en voksen han måler fra 48-51 cm og vejer ca. 24 kg, tæver måler fra 45-48 cm og vejer omkring 17 kg. 3 cm over og under idealhøjde er tilladt. Vægten skal selvfølgelig stå i forhold til højde og knoglebygning. (I modsætning til de 4 andre retriever racer kan det om højden udtrykkes, at Tolleren netop har en størrelse, hvor dens hyppigt glade logrende hale netop ikke rammer kaffekoppen placeret i normal sofabordhøjde !). -Se desuden Standard. Kosten Af hensyn til tollerens trivsel, er det vigtigt at give en kost beregnet for hunde (ikke menneskemad), af hensyn til knoglebygning, pelsen og ikke mindst aktivitetsniveau. Få råd hos hvalpeopdrætteren om den rigtige kost, der bør sammensættes og doseres efter tollerens alder og aktivitetsniveau. Pelsen Tolleren er opdrættet til at apportere fra isfyldt vand og skal have en vandafvisende dobbelt pels af middel længde og blødhed, med en blød tæt underuld. Pelsen kan have lidt bølger på ryggen men er ellers glat. Hos nogle tollere ses lange bløde krøller på halsen, når hunden er i vinterpels. Pelsen er blød på halsen og bag ørerne. Bag på lårene ses mere eller mindre kraftige "bukser". Fanerne på forbenene er moderate. Farven varierer i forskellige nuancer af rød, med lysere farve på faner og halens underside. Sædvanligvis ses hvide aftegn mindst et af følgende steder: Halespids, poter (må ikke gå længere op end "knæled"), på brystet eller som blis. Pigment på snude, læber og øjenrande skal matche pelsens farve eller være sort. Pelsen er let at holde, det er blot nødvendigt at børste hunden jævnligt. Ind imellem er det nødvendigt at trimme ører og poter. Pelsen på selve ørerne skal være kort og glat. Hos nogle ses tendens til, at hårene vokser meget lange på selve øreflippen. Disse lange hår rykkes af, må aldrig klippes af. Øverst på øreflippen må der gerne være lidt længere hår. På poterne kan hårene også vokse ret meget, her klippes de væk. Under poterne klippes plan med trædepuderne. Ovenpå klippes så der fremkommer en pæn formet pote. Der klippes ikke mellem tæerne, så det ligner en kattepote. Resten af pelsen skal der ikke gøres noget ved. Tolleren skal gerne fremstå som den naturlige hund, den er. Vask af hunden skal i videst mulig omfang undgås. Ved for hyppig vask ødelægges hudens fedtlag, hvilket kan medføre en mat og skællende pels. Tollerens pels er både vand- og smudsafvisende. Ofte er en tur i søen tilstrækkelig vask for en Toller. -Se desuden Pleje. Temperament Den voksne Toller er blid (specielt over for børn), intelligent og imødekommende. Overfor fremmede er den voksne Toller ofte lidt reserveret i starten, specielt hvis ejeren ikke er til stede. Når de føler at ejeren er imødekommende og venlig overfor den fremmede, vil de også vise venlighed overfor den fremmede. Der må ikke vises aggressivitet i almindelige situationer overfor hverken mennesker eller andre dyr. Nysgerrighed ses derimod ofte. Disciplin er nødvendig (som med alle andre hunde) - men med bestemthed, ikke med hårdhed. Kontrol er måske et bedre valgt ord end disciplin. Man skal lade sin Toller vide, hvem der bestemmer i flokken, og man må vise den, at man er værdig til at få dens respekt og loyalitet. Hårdhed giver kun stædighed fra hundens side. Tollerne er intelligente og de vil lade sig styre af en glad, venlig og konsekvent leder. Flere oplysninger Vil du vide mere om Tolleren, er du meget velkomne til at kontakte mig. Jeg er i 1998 blevet registreret i Dansk Kennel Klub med kennel ved navn Tolling Cheekeye, inspireret af Avi's lune glimt i øjnene. På internettet findes efterhånden en del orienterende stof. Søg f.eks. efter : Nova Scotia Duck Tolling Retriver og se under de forskellige nationale klubadresser, der indeholder godt materiale om tolleren i form af beskrivelser, kynologi, billeder, stamtavler, Alison's gode bog (på engelsk) om tolleren m.v. -Se desuden under Links. Else Kaagaard |