7. Links

Internettet hænger sammen i et spind af sammenkædede HTML dokumenter. Disse dokumenter er kædet sammen via links fra en side til en anden osv. Derfor sammenlignes Internettet ofte med et spindelvæv (web betyder spindelvæv på engelsk). I det følgende vil jeg forklare hvordan du indsætter links og sammenkæder dine sider.

I det følgende eksempel laver jeg et link til den selvsamme side du er på lige nu, så hvis du trykker på det, vil der ikke ske noget:
Dette er et Link til denne side.

Koden for eksemplet ser sådan her ud:
Dette er et Link til denne side.

Dvs. teksten hvorpå linket skal være, indsættes mellem  og

Det samme kan man gøre med grafik, den eneste forskel er, at istedet for teksten mellem  og , indsætter man et billede, f.eks. sådan her (koden ses til højre for):

Hvis du vil åbne dit link i en anden frame(bliver forklaret senere), så skal du bruge en target="navn på frame" funktion, den indsættes i et link sådan her:
link

Hvis du vil lave en "skriv til mig" funktion, så er det samme måde du gør det på, du skriver blot mailto:emailadresse som linkdestination, f.eks. sådan her:
Skriv til mig

Hvis du bruger de ovenstående eksempler, skulle det nu være muligt for dig at indsætte et link på dit HTML dokument, hvadenten det er på et stykke grafik eller på en tekst.